De fleste bivirkninger er forbigående. Generelt forekommer smerter og ubehag på indstiksstedet* samt feber og influenzalignende symptomer.
I meget sjældne tilfælde er set udtalt muskelsvaghed, synkebesvær, forstoppelse og lungebetændelse på grund af opkast i lungerne. Det skyldes spredningen af toxin. Bivirkningerne varierer i forhold til anvendelsesområdet.
Der har efter markedsføring været sjældne rapporter om uønskede hændelser, der bl.a. involverede det kardiovaskulære system (hjerterytmeforstyrrelser og blodprop i hjertet), nedsat vejrtrækning samt nervebetændelse på fx arme og ben. Desuden er en tilstand med udslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene og alvorlige allergiske reaktioner også observeret.
Bivirkningerne afhænger altid af, hvad du får midlet mod.
- Muskelkramper omkring øjet:
Meget almindelig: Hængende øjenlåg.
Almindelig: Reaktioner og ubehag på indstiksstedet, hornhindebetændelse, tørre øjne, tåreflåd, lysfølsomhed, småblødninger i hud og slimhinder, øjenirritation.
Ikke almindelig: Dobbeltsyn, tågesyn, ansigtslammelse, indadvendte øjenlåg, synsforstyrrelser (fx uskarpt syn).
Sjælden: Hævede øjenlåg.
Meget sjælden: Sår og forandringer på hornhinden, brist af hornhinden.
- Muskelkramper i halsmuskulaturen:
Meget almindelig: Synkebesvær, muskelsvaghed, smerter.
Almindelig: Svimmelhed, kraftesløshed, hovedpine, søvnighed, muskelstivhed, nedsat følesans, snue, øvre luftvejsinfektion, influenzalignende symptomer, mundtørhed, kvalme.
Ikke almindelige: Dobbeltsyn, hængende øjenlåg, åndenød.
- Hjerneblødning/blodprop i hjernen:
Meget almindelig: Virusinfektion og øreinfektion.
Almindelig: Muskelsmerter, muskelsvaghed, faldtendens, søvnighed, ændring i hudens følesans, hududslæt, ufrivillig vandladning (inkontinens), smerter ved indstiksstedet.
- Stærkt forøget svedsekretion i armhulerne:
Almindelig: Hovedpine, ændring i hudens følesans, hedeture, øget svedtendens andre steder på kroppen, anormal hudlugt, hudkløe, hårtab, smerter i arm eller ben, smerter ved injektionsstedet, kraftesløshed.
Ikke almindelig: Muskelsmerter, ledlidelser, hudkløe.
- Muskelkramper i arm efter blodprop:
Almindelig: Øget muskelspænding, svaghed i armmusklerne, smerter i armen, skader på grund af uheld og fald, småblødninger i hud og slimhinder, reaktioner på indstiksstedet.
Meget almindelig: Urinvejsinfektion, smertefuld vandladning*.
Almindelig: Manglende vandladning, hyppig vandladning, bakterier i urinen, øget mængde hvide blodlegemer i urinen.
- Ufrivillig vandladning (inkontinens) på grund af rygmarvsskade eller sklerose:
Meget almindelig: Urinvejsinfektion, manglende vandladning.
Almindelig: Søvnløshed, forstoppelse, muskelsvækkelse, muskelkrampe, blod i urinen*, smertefuld vandladning, træthed, gangforstyrrelse og fald.
Almindelig: Hovedpine, migræne, lammelse af den ene side af ansigtet, hængende øjenlåg, hudkløe, udslæt, nakkesmerter, muskel- og ledsmerter, stivhed, muskelkrampe, muskelsvaghed, smerter ved indstiksstedet.
Ikke almindelige: Smerter i huden, kæbesmerter, synkebesvær.
*bivirkninger på grund af injektionsproceduren
kilde: Dansk lægemiddel information